Direktør for Hjem-Is er forundret: Vi er IKKE plaget af chikane, vold og røverier

Skrevet af Kristine Bugbee

08/07/2015
Hjem-Is frygter ikke turene rundt i landet. Foto: Polfoto
Hjem-Is frygter ikke turene rundt i landet. Foto: Polfoto
Det er stærkt overdrevet, at Hjem-Is må droppe at køre i landets mest belastede områder på grund af ballade.

Dagens topnyheder

Flere medier har i dag bragt historien om, at Hjem-Is er plaget af chikane, vold og røverier, men ifølge virksomheden selv, er det "vildt overdrevet".

- Det er en storm i et glas vand. Vi har 30.000 køreture hvert år, og vi har måske problemer på én eller to af de ture, fortæller direktør Frank Waller.

Han har været direktør for Hjem-Is siden januar 2014, og i hans tid på posten er der ham bekendt ikke blevet anmeldt nogen episoder til politiet.

Når der en sjælden gang imellem - én eller to gange om året - sker noget på en rute, er det som regel et forsøg på at stjæle penge, forklarer han.

- Ligemeget, hvilken detailhandel du har, så bliver der nogle gange taget nogle ting. Det er ikke anderledes hos Hjem-Is end for andre virksomheder.

Frank Waller har ikke oplevet, at en "hel flok" har røvet en isbil, sådan som det er blevet beskrevet, og han har heller ikke hørt om, at den slags voldsomme angreb er sket før hans tid som direktør. 

Han bekræfter dog, at ruten i boligområdet Gellerup i Aarhus blev nedlagt efter en røveri mod en isbil for omkring fire år siden.

En fest at komme rundt
Hjem-Is kører fast i Vollsmose på Fyn, og ifølge Frank Waller er det en ganske fredelig tur.

- I den periode, jeg har været direktør, har der ikke været nogen som helst voldsepisoder. Som udgangspunkt kører vi alle steder. Det er ikke sådan, at vi har en ghettoliste liggende, og så kører vi ikke der. Slet ikke.

Så I er ikke belastede af chikane, tyverier, røverier og vold?

- Overhovedet ikke. Det er helt overdrevet. Vi er glade og tilfredse. Vi har oplevet et godt resultatet sidste år, og vi er godt på vej i år også. Det er som regel en glæde og en fest at komme rundt.

Driftsdirektør for Hjem-Is, Tom Roth, fortæller til Dagens.dk, at det ikke er hele Tingbjerg, som Hjem-Is holder sig fra at køre i, som det ellers er blevet beskrevet.

Der er tale om enkelte gader, efter at der skete et tyveri i bydelen for mere end halvandet år siden, og det er kun en midlertidig pause. 

- Vi har generelt et utrolig godt forhold til alle områder og kunder derude. Det er så forsvindende lidt, vi oplever. Det er episoder, der ligger langt tilbage, og derfor er vi kede af, at de eksempler bliver hevet frem i dag, siger han.

Dagens.dk har talt med Fyns Politi, som ikke kan komme i tanke om episoder, der handler om chikane, vold eller tyveri mod Hjem-Is i Vollsmose.

Østjyllands Politi oplyser, at der i alt har været fire anmeldelser om kriminalitet mod Hjem-Is i Aarhus siden 2002. I 2014 skete der et tyveri i forstaden Riiskov, og i år skete der et tyveri på Hasle Centervej. De to andre episoder fandt sted for henholdsvis 13 og syv år siden.

Opdateret klokken 16:00 med svar fra Københavns Politi: Københavns Politi kan finde tre anmeldelser i deres system, som angår Hjem-Is. De tre forhold fandt sted i 2013, og to omhandlede chikane, mens det tredje var et tyveri af en isbils nummerplade. Politiet oplyser, at der ikke er indgivet anmeldelser om kriminalitet mod Hjem-Is siden.

Læs også

Tinnitus - Det er voldsomt ubehageligt at have ringen eller susen for ørerne, men der findes en simpelt fif mod tinnitus, der kan fjerne den generende ringetone på kun et minut.

Depression rammer hvert år tusindvis af danskere og resulterer typisk nedtrykthed, manglende lyst og interesse samt nedsat energi. Her kan du læse mere om depression og hvorfor den rammer så mange mennesker.

Pizzadej - Opskrift på hjemmelavet pizzadej, som man kan lave på ingen tid. Med dejen kan du både lave pandepizza, pizzasnurrer eller calzone.

Pandekager - Hvem er ikke vild med gode gammeldags pandekager? Fyld dem med syltetøj, flormelis eller helt almindelig sukker. Denne opskrift på pandekagedej er nok til 4 personer.

Tandlæge - Hvor meget tjener en tandlæge og er der forskel på lønnen for kvinder og mænd?

Nyresten er en smertefuld lidelse, der er forholdsvis hyppig. Nyresten rammer især mænd og kan skyldes en række forskellige faktorer. Et anfald kan både skyldes infektion, kostvaner eller hvorvidt lidelsen ligger til familien.

Mavesår - Mange danskere rammes i løbet af deres liv af et mavesår, men langt fra alle er klar over, hvilke symptomer, man bør være opmærksom på.