Er der fejl i dit pas? – 228.000 danske pas har fejl

Skrevet af Henrik R

264 uger siden

|

23/04/2019
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Der har været fejl i 228.000 danske pas, som er blevet udstedt mellem 2014 og 2017. Det er en ganske lille fejl, men i værste fald vil du kunne få problemer med at rejse.

Dagens topnyheder

Hvis du har fået udstedt et pas i perioden 2014 til 2017, så kan det være, at du er blandt de berørte, der har fået et pas med fejl. Hele 228.000 danske pas er nemlig blevet udstedt med fejl, og det kan betyde, at du kan få problemer på rejsen.

Det er Frederiksborg Amts Avis der skriver, at der i 18 kommuner er fundet fejl på de udstedte pas, og selvom fejlen er ganske lille, så kan den stadig have betydning. Det der er sket, er, at der er blevet forvekslet på højre og venstre vedrørende fingeraftryk, så aftryk fra venstre hånd er blevet placeret i højres og omvendt.

”Det er en borger, som ved et tilfælde opdager fejlen i efteråret 2017. Vi er nu i dialog med politiet, så vi kan få afklaret, om alle berørte borgere skal have nyt pas, og vi er dialog med leverandøren af it-systemet, så vi sikrer, at ingen borgere står med en ekstraregning” fortæller direktør for KL, Christian Harsløf ifølge Fredensborg Amts Avis.

Det er Kube Data, der leverer systemet til flere af landets kommuner, hvor fejlen er fundet. Direktør Jonathan Jørgensen forsikrer dog om, at det blot er en teknisk fejl, og at ingen af danskernes personlige oplysninger, er blevet kompromitteret.

Der udstedes ikke flere ’fejlpas’

Fejlen blev opdaget tilbage i 2017, men det er først nu, at offentligheden får nys omkring de fejlagtige pas. Man skal dog ikke frygte for, at der er fejl i ens pas, hvis man har fået det udstedt efter fejlen blev opdaget i 2017.

Politiet fortæller, at passene er gyldige, men det betyder ikke, at du ikke kan få problemer med din rejse. Selvom du formentlig allerede har været ude at rejse, hvor du har benyttet dig af dit pas fra 2014-2017, så kan du stadig risikere at blive tilbageholdt. Det kræver dog, at dit pas bliver gransket helt igennem. I værste fald vil du kunne nægtes indrejse i det land, som du forsøger at rejse til.

Det vides endnu ikke, om borgere vil kunne gå ned og få lavet et ny pas gratis, eller hvad der kommer til at ske.