Hedebølge på vej: Så varmt bliver det

Skrevet af Nils Würtzenfeld

29/06/2018
Du kan godt finde solcreme og kølige drikkevarer frem, for efter weekenden venter helt op til 30 grader.

Dagens topnyheder

Efter at sommeren for en kort stund tog en pause i sidste uge, er den for alvor vendt tilbage og har i løbet af denne uge velsignet os med høje temperaturer og masser solskin.

Tilhører man dem, der sveder lige rigtigt i sommervarmen og ikke behøver højere temperaturer, så kan man godt begynde at se sig om efter skygge, for i næste uge vil sommeren kun tage til.

Det oplyser DMI på deres hjemmeside.

Vi skal dog lige gennem weekenden, før hedebølgen for alvor taget fat. Både lørdag, søndag og mandag byder på tørt og solrigt vejr, med med rolige temperaturer på op mellem 20 og 25 grader. I den østlige del af landet vil man dog i perioder opleve noget skyet vejr.

Tirsdag skruer vejrguderne så gevaldigt op for termostaten, da vi formentlig godt kan forberede os på stegende temperaturer helt op til 30 grader.

Denne hedebøge fortsætter i hvert fald onsdag, mens torsdag og fredag indtil videre ser ud til også at byde på tørt og varmt vejr.

Heldigvis for de personer, der har vanskeligt ved at sove i sommervarmen, er der ingen tropenætter i sigte, da nattetemperaturen svinger mellem 10 og 15 grader.

Ifølge definitionen fra DMI forekommer en tropenat i Danmark, når temperaturen i et helt døgn – og altså også om natten – ikke kommer under 20 grader.

I den forbindelse kan du her læse 12 gode råd til, hvordan man falder i søvn i sommervarmen