Kendt aktivist politianmelder politidirektør efter forbuddet mod Stram Kurs' partikongres.

Skrevet af Jakob A. Overgaard

19/10/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Arne Gram, Politidirektør ved Fyns Politi, er i dag blevet politianmeldt.

Dagens topnyheder

Lars Andersen har tidligere været i mediernes søgelys. Han blev i 2010 kendt for sin kamp mod licensen og fik en Facebook-side nedlagt. Den havde flere tusinde medlemmer, der alle støttede Lars Andersens kamp mod licensen.

Siden har han bl.a. været dømt bøde for at overtræde racismeparagraffen og har flere gange været aktiv i anarkokapitalistiske sammenhænge. 

I forbindelse med Fyns Politis forbud mod Stram Kurs' partikongres,  har han netop afsendt en anmeldelse af Politidirektøren på Fyn, Arne Gram, for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om stillingsmisbrug i forbindelse med forbuddet imod Stram Kurs partikongres, der skulle have været afholdt i dag. Det skriver Lars Andersen selv på Facebook.

Politianmeldelse kommer, fordi Lars Andersen ikke mener, at Politiet har hjemmel i loven for at forbyde Stram Kurs at forsamle sig.

Lars Andersen skriver i sit opslag:

"Politilovens §7 stk. 1 forpligter eksplicit politiet til at beskytte borgernes ret til at forsamle sig offentligt, og bestemmelsen vedrører kun offentlige forsamlinger, hvorfor forsamlinger som Stram Kurs partikongres på et hotel kun meget tvivlsomt kan henregnes under denne bestemmelse.

Det er derfor meget vanskeligt at finde noget hjemmelsgrundlag for Fyns Politis forbud mod partikongressen - og det er et bærende princip i retsstaten, at alle myndighedsindgreb er hjemlet i lov.

Det er endvidere en bærende søjle i et liberalt samfund, at borgerne kan forsamle sig og udøve lovlige politiske aktiviteter - også i de tilfælde, hvor de trues af kræfter, der ikke ønsker ytrings- og forsamlingsfrihed."

Rasmus Paludan, der er formand for Stram Kurs har tidligere på dagen udtalt, at forbuddet er "en sag på samme niveau som Tamilsagen."