Mærkelig trend: Folk vil have fake næsehår

Skrevet af Henrik R

06/05/2019
Mode er naturligvis en subjektiv ting, men det er spøjst at se, hvordan unge mennesker på de sociale medier nu begynder at gå med fake næsehår. Hvad synes du, om den nye trend?

Dagens topnyheder

Det er individuelt hvor meget hår, der vokser på mennesker, og hvor henne det vokser. Hos nogle mennesker nøjes de med hår på hovedet, i ansigtet, under armene og lidt på arme og ben.

Hår på ryggen er dog også ganske almindeligt, ligesom det heller ikke er unormalt, at man ser mange hår i næsen og på ørerne hos folk. De mere atypiske steder med hår, er dog de steder, hvor de fleste mennesker helst ikke ønsker det, og de fjerner det derfor jævnligt.

Har man lange hår i næsen, bruger man enten en pincet eller en lille trimmer, der kan gå ind og få bugt med dem, men nogle vælger i stedet at gøre dem længere bevidst.

En ny trend er nemlig startet på de sociale medier, hvor det nu ikke blot er øjenvipper, som man vil gøre kunstigt lange, men også ens næsehår.

Folk hoppede med på bølgen

Det var instagrammeren gret_chen_chen der umiddelbart var den første til at bruge sine falske øjenvipper til næsen, hvilket hun tog et billede af og lagde ud på de sociale medier.

Det kom til at se sådan her ud.

Foto: Instagram/ gret_chen_chen

Siden det første opslag med de falske øjenvipper i næsen, har det virkelig grebet om sig på Instagram. Hashtagget #nosehairextensions er blevet populært, og hvis man søger på det, kan man se mange hundrede personer, der har forsøgt sig med den nye ‘modetrend’.

Hvorvidt det dog rent faktisk er en trend, som folk vil tage med videre fra de sociale medier, eller om de blot nøjes med at forene det på et billede, skal være uvist. Der er dog ingen tvivl om, at det hos nogle mennesker vil give et chok, da det ved første øjekast let kunne ligne, at der kravler edderkopper rundt i næseborene.