Aarhus-familie udsat for hjemmerøveri

Skrevet af admin

02/05/2014

Mest læste i dag

En familie i Aarhus er fredag morgen blevet ofre for et hjemmerøveri. Det oplyser Østjyllands Politi.

Røveren trængte fredag klokken 7 ind hos familien på Kornmodsbakken i Aarhus V, hvor han truede dem til at udlevere et udbytte.

Hos Østjyllands Politi oplyser politiassistent Marianne Morgen, at politiet af hensyn til familien ikke vil oplyse, hvorvidt der er anvendt våben til truslerne. Hun vil af samme grund ikke oplyse, om familiens medlemmer har været udsat for vold.

Gerningsmanden gik ifølge politiet efter kontanter, men han måtte gå tomhændet fra huset, da familien ikke lå inde med rede penge.

I stedet valgte røveren at stjæle familiens bil, en hvid Ford Focus stationcar med registreringsnummer JW 21 853.

Politiet har endnu ikke fundet bilen og er interesseret i at tale med vidner, som måtte se den.

/ritzau/