Ældre kvinde blev slået under røveri - tre unge er fængslet

Politiet har tilsyneladende fat i de rigtige gerningsmænd i sagen om et voldsomt hjemmerøveri mod en 74-årig kvinde i Vissenbjerg.

I hvert fald er mistanken så begrundet, at en dommer i Odense fredag har besluttet at varetægtsfængsle de tre unge, som betjente fra Fyns Politi har anholdt.

To af de sigtede er 18 år, den tredje er 17.

Politiet mener, at de natten til tirsdag trængte ind hos den 74-årige for at begå røveri.

De slog offeret, der fik flænger i hovedet, på armene og på knæet.

En person, der var ude for at lufte sin hund, fik ved femtiden tirsdag morgen øje på kvinden, der sad uden for sit hus med blod i ansigtet.

Politiet blev alarmeret, og hun blev derefter kørt til behandling på Odense Universitetshospital.

Udbyttet ved røveriet bestod af et fjernsyn og nogle kontanter. Angiveligt ræsede røverne væk i en bil.

Grundlovsforhøret fredag er foregået bag lukkede døre, og derfor ønsker politiet ikke at frigive detaljerede oplysninger.

Foreløbig skal de tre være fængslet i fire uger.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip