CL-målhelt: Publikum overfusede mig med racistiske råb

Det burde være en aften med udelukkende gode minder for brasilianske Luiz Adriano, der tirsdag scorede fem mål for sin klub, Shakhtar Donetsk, og tangerede Lionel Messis rekord for flest scorede mål i samme kamp i Champions League.

Men ifølge skarpskytten selv var kampen mod Bate Borisov også præget af ubehøvlede fans, der gjorde ham til offer for racistiske tilråb.

- Jeg hørte grove overfusninger. Af den racistiske slags, siger Luiz Adriano ifølge Reuters til Shaktars hjemmeside.

- Tilhængerne opførte sig upassende, og derfor er jeg skuffet og føler foragt. Det var et grimt træk fra deres side, siger brasilianeren.

Adriano var på banen for ukrainske Shakhtar i holdets 7-0-sejr i gruppe H ude over Bate Borisov fra Hviderusland. Sejren var samtidig en tangering af den største udesejr i turneringens historie.

Angriberen blev yderligere den første spiller i turneringens historie til at score fire mål i første halvleg, da han formåede at nette bolden i mål i 28., 37., 40. og 44. minut. Det femte mål faldt kort før slutfløjtet i det 82. minut. To af målene blev sat ind på straffespark.

De racistiske bemærkninger får heller ikke brasilianeren til at glæde sig mindre over sejren og sin fornemme præstation.

- Jeg er glad for, at min rekord var med til at hjælpe holdet. Det var en smuk og historisk sejr, siger Adriano.

Med aftenens storsejr bringer Shakhtar Donetsk sig med fem point op på andenpladsen i gruppe H efter FC Porto.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip