Det danske fodboldlandshold møder Sverige i to playoff-kampe om en plads til EM i Frankrig næste sommer. Kampene spilles i november.
Der spilles både ude og hjemme, og Danmark indleder duellen med en udekamp i Sverige.
I de øvrige tre playoff-kampe om at komme til EM mødes Ukraine-Slovenien, Bosnien-Irland og Norge-Ungarn.
De fire samlede vindere tager de sidste billetter til EM.
Første playoff-runde spilles 12., 13. og 14. november, mens der er returkampe 15., 16., og 17. november.
Danmark var også i playoff-kampe før EM i 2000. Her blev Israel slået med sammenlagt 8-0.
/ritzau/