Derfor skal du tilgive utroskab

Aller Media

|

31/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Har din mand været dig utro, svigtet dig eller på anden måde fået din tillid til at rykke sig, så kan det være svært at komme videre og finde tilbage til det, I en gang havde. Der skal arbejdes for det, både fra hans og din side, og du gør det bedst, ved at tilgive, for så kan du med tiden nemmere glemme, skriver ScienceDaily.

Forskning fra University of St. Andrews i Skotland er kommet frem til, at hændelser er nemmere at overkomme, hvis du er i stand til at tilgive dem, hvilket med tiden også fører til, at du kan parkere dem et sted, hvor du ikke dagligt mindes om dem, altså du glemmer dem.

-Det er veldokumenteret viden, at dét at kunne tilgive, har positiv indvirkning på individet fysiske og mentale helbred. Evnen til at kunne glemme rædsomme minder har sandsynligvis en bevist effekt på evnen til at kunne komme videre med livet, siger en af de ledende forskere bag studiet, Saima Noreen.

Tror du, at Anders W. Berthelsen kan tilgive utroskab?

Overkom de negative tanker
For at komme videre er det, du bedst kan gøre, at overkomme de negative tanker og følelser, du har, overfor den, der har gjort dig ondt. Du er nødt til at tilgive. Du er nødt til at beslutte dig for at ville glemme.

Forskningen viser nemlig, at hvis du er indstillet på og motiveret for at glemme, så har du også lettere ved at tilgive, hvilket på endnu længere sigt får dig til at glemme. Under undersøgelserne kom forskerne desuden frem til at folk, der ikke ønsker at tilgive, heller ikke kommer til at glemme.

Kan du tilgive utroskab? Se, hvor mange der kan det

Du er altså nødt til både at ville glemme og tilgive, hvis du skal have mulighed for at komme videre, for de to ting følges ad, og du kan ikke opnå det ene uden også at gøre det andet. Så selvom tilgivelse kan være svært, så er det muligvis den eneste vej frem, hvis I ønsker at holde sammen som par.