Trods russisk pres på Ukraine før indbyggerne på Krim søndag overvældende stemte sig tilbage til Rusland, må vi respektere, at langt de fleste på Krim vil tilbage til Rusland.
Det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
- Afstemningen på Krim var enestående. Journalisterne måtte lede længe efter folk, som ville høre til Ukraine. Næsten alle på Krim vil være russere.
- Stemmetallet minder om folkeafstemningen i 1967, da Gibraltar stemte for at høre til Storbritannien, siger Søren Espersen.
Han påpeger, at Vesten greb militært ind mod Serbien for at stoppe aggressionen mod Kosovo, selv om et stort mindretal i Kosovo ikke ville have selvstændighed.
- Vi må respektere folks selvbestemmelsesret, siger Søren Espersen.
Han henviser til at Krim tilhørte Rusland i mange år, før den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov i 1954 overførte Krim til Ukraine.
De Konservatives udenrigsordfører, Lene Espersen, køber ikke præmissen om, at nabolande kan trække nye landegrænser i Europa.
- Vi skal tage hensyn til landenes territoriale suverænitet. Vi kan ikke acceptere grænseændringer. Indtrykket, der står tilbage, er, at det er Rusland, der har trukket i trådene på Krim, siger Lene Espersen.
Hun forventer enighed om sanktioner, når EU's udenrigsministre mandag mødes i Bruxelles.
- Jeg regner med målrettede sanktioner mod Rusland, som taler om at optage Krim i den russiske føderation (forbundsstat). De ansvarlige russere får ikke adgang til deres midler i EU. Det lægger et voldsomt pres på præsident Putin, siger Lene Espersen.
Hun henviser til, at USA også forbereder sanktioner, hvis Rusland ikke besinder sig.
/ritzau/
