Din fødselsmåned kan være afgørende for, om du bliver syg

Skrevet af Jesper Larsen

09/06/2015

Mest læste i dag

En gruppe forskere har set på sammenhængene mellem, hvilken måned man er født, og hvilke sygdomme man blive ramt af i livet. 

Og ifølge dem, er der en klar sammenhæng. 

Ved hjælp af matematiske algoritmer undersøgte de medicinske databaser i New York, hvor de fandt 55 sygdomme, der havde en forbindelse til, hvilken måned patienterne var født i. 

Læs også: Disse grupper af forældre har en forhøjet risiko for at føde børn med autisme

Overordnet set mener forskerne fra Columbia University, at personer født i maj måned har den mindste risiko for at blive syge, mens personer født i oktober har den højeste risiko. 

- Risikoen for at blive syg gennem hele livet er forbundet med fødselsmåneden. Sæsonbetonede tidlige udviklingsmekanismer kan muligvis spille en rolle i, om man har en forhøjet risiko for at udvikle sygdomme gennem livet, skriver forskerne i konklusionen, der er offentliggjort i Amwerican Medical Informatics Association. 

Sammenhængen mellem fødselsmåneden og risikoen for at udvikle sygdomme skal nu hjælpe sundhedsfagligt personale med at afdække nye årsager til, at man udvikler sygdomme. 

Læs også: Forskere: Desinficerende servietter kan være bakteriebomber

Ved at udvide studiet til at omfatte flere personer,håber forskerne, at den nye viden om sammenhænge kan hjælpe dem med at minimere risikoen. 

I det netop offentliggjorte studie blev sygdomsdata fra 1.7 millioner mennesker undersøgt fra en periode mellem 1985 og 2013. 

- Det er vigtigt at man ikke bliver over-nervøse omkring resultatet, for selvom vi fandt betydelige sammenhænge, er den overordnede risiko for at blive syg stadig lille. Risikoen for at blive syg på grund af sin fødselsmåned er stadig relativ lille, når man sammenligner med andre faktorer, såsom mængden af motion og ens kost, siger Dr. Nicholas Tatonetti, der er en af forfatterne til konklusionen. 

Se skemaet for riskoen herunder.