Dobbelt DM-revanche kickstarter håndboldsæson

I august er der lagt op til håndboldfest, når årets Super Cup for både damer og herrer for første gang afvikles i et stort opsat dobbeltarrangement i Gigantium i Aalborg.

Både Viborg HK's håndboldkvinder og KIF Kolding Københavns håndboldherrer er forsvarende danske mestre samt pokalvindere og skal op mod henholdsvis FC Midtjylland og Aalborg Håndbold, som begge er DM-sølvvindere.

Arrangøren af Super Cuppen er de fire klubber samt Divisionsforeningen Håndbold. Administrerende direktør i Divisionsforeningen, Anders Rosbo, ser frem til dobbeltarrangementet.

- Vi er utrolig glade for at kunne kickstarte sæsonen med denne dobbelte håndboldlækkerbisken. De fire hold repræsenterer i øjeblikket toppen af dansk klubhåndbold, så vi kan med rette have høje forventninger til spillet på banen.

- Vi skruer i år også op for selve event-delen omkring de to kampe, så publikum har virkelig en håndboldfest at se frem til.

- Det er første gang nogensinde, at Super Cuppen afvikles som et dobbeltarrangement, og jeg vil gerne rose klubberne for at tage stor del i, at den mission er lykkedes.

- Blandt andet har Viborg HK og KIF Kolding København afgivet deres hjemmebanefordel, for at arrangementet kunne blive til noget i Gigantium, siger Anders Rosbo i en pressemeddelelse.

Ud over sæsonens første trofæ kan de vindende klubber sikre sig 75.000 kroner i præmiepenge, mens der er 25.000 kroner til nummer to.

Kampene i Gigantium spilles 22. august og afvikles således: Viborg HK-FC Midtjylland klokken 18 samt KIF Kolding København-Aalborg Håndbold klokken 20.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip