Københavns Politi oplyser nu, at den døde mand i pornobiografen Playhouse på Vesterbro ikke var myrdet, men derimod havde begået selvmord.
Den 28-årige polske mand blev ellers i første omgang fundet død under sådanne omstændigheder, at politiet var sikre på at han var blevet dræbt.
To rumænske kvinder blev endda anholdt og sigtet i sagen, men nu kan politiet altså fastslå, at der var tale om et selvmord.