* Alle elforbrugere i Danmark betaler PSO-afgift.
* Afgiftens størrelser varierer med elprisen, således at PSO-afgiften stiger med faldende el-priser og omvendt. I grove træk stiger afgiften med en øre, når elprisen falder med to øre.
* PSO-afgiften går blandt andet til at finansiere vedvarende energi.
* I sommer indgik regeringen og Venstre en vækstpakke, der blandt andet indebærer, at de samlede PSO-udgifter skal lempes med 13,2 milliarder kroner frem mod 2020.
* I et svar til Folketinget fra Klimaministeriet den 18. juni i år understreges det, at EU-Kommissionens modstand mod PSO-ordningen "kan forsinke eventuelle lempelser i PSO som følge af vækstudspillet".
/ritzau/