Farlig dille spreder sig blandt folkeskoleelever: Forældrene ved det ikke

Skrevet af Sol Stoffregen

17/05/2016

Dagens topnyheder

Alkohol er ikke nok for de unge i den nordsjællandske kommune Rudersdal, for manges vedkommende har lattergas sneget sig ind som en del af weekendens festligheder. Det skriver sn.dk

Bedøvelsesmidlet, lattergas, som vi bedst kender fra tandlægen eller hospitalet, kan være farligt sammen med alkohol, og derfor advarer SSP-konsulent i Rudersdal, Claus Hastrup, mod de stigende brug af lattergaspatroner blandt meget unge personer.

- Kommunen er bevidste om det, men det er forældrene til de unge bestemt ikke, siger SSP-konsulent Claus Hastrup, der forklarer, at lattergas er let tilgængelige for alle og kan købes i både isenkræmmere og i netbutikker.

Læs også: Der er dårlige nyheder, hvis du har kigget porno på din mobil

Frederiksborg Amts Avis har talt med en 15-årig dreng, der har prøve kræfter med lattergassen, der giver en kort men intens rus. Han ønsker ikke at stå frem med navn, da hans forældre ikke kender til sagen.

- Jeg har kun hørt om én person, der er død af at tage lattergas, så derfor troede jeg på ingen måde, at det kunne være farligt. Og da de stod 20 drenge, som alle gerne ville have mig til at tage det, så bukkede jeg altså under for gruppepresset, siger den 15-årige dreng, der kun har eksperimenteret med lattergas denne ene gang og ingen planer har om at gøre det igen.

Om oplevelsen med at få en rus ud af lattergas forklarer den 15-årige dreng, at han følte det som, om han var i en anden verden, og at han var en helt anden person.

Læs også: Advarsel til unge: Hvis du gør dette under en bytur, får du pletter i straffeattesten

Fremgangsmåden med at tage rusmidlet foregår ofte ved, at de unge putter lattergaspatronen i en flødeskumsspray og snitter det.

Lattergas er en kvælstofgas, som ved indånding kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og i værste fald føre til kvælning. Prisen for 50 patroner med lattergas er 150 kroner på nettet.