Regeringen vil have, at de nytilkomne syriske flygtninge skal arbejde for de penge, de får. Men hvis kommunerne skal tage sig af det, står det sløjt til. De lever langt fra op til integrationslovens krav.
En stikprøvekontrol, som Rigsrevisionen har foretaget, viser, at to tredjedele - svarende til 65 procent - af kontrakterne mellem udlændinge og kommune ikke har mål for hverken uddannelse eller beskæftigelse.
Samtidig har hverken Socialministeriet eller Beskæftigelsesministeriet sikret en systematisk opfølgning af, hvordan kommunerne bruger integrationslovens redskaber. Derfor har det eksempelvis ikke været muligt at følge op på, om flygtninge og familiesammenførte bliver selvforsørgende.
Det får Statsrevisorerne til at kritisere både kommuner og ministerier. Statsrevisor fra De Radikale, Klaus Frandsen, siger, at det simpelthen ikke dur, at der ikke er styr på, hvordan integrationsindsatsen virker.
- Vi gør så meget ud af at finde ud af, om vores integrationsindsats virker, og derfor dur det simpelthen ikke, at det her talgrundlag er så usikkert, at der er en opfølgningsindsats, som ikke bliver lavet ordentligt.
- Og i forhold til, hvor meget det her emne betyder politisk, så er det simpelthen ikke godt nok, siger Klaus Frandsen.
Der er samtidig også problemer med kommunernes tilsyn med kvaliteten af udlændinges danskuddannelse, og det har Undervisningsministeriet vidst siden 2007.
Og Socialministeriet har, siden integrationsloven blev indført i 1999, heller ikke systematisk fulgt op på, om integrationslovens overordnede mål er blevet indfriet.
I 2014 gav Danmark opholdstilladelse til 6110 flygtninge på asylområdet og til 5716 udlændinge som led i familiesammenføring.
Ifølge integrationsloven skal alle flygtninge over 18 år deltage i et integrationsprogram, der skal give dem nødvendige forudsætninger for at blive selvforsørgende.
Statens udgifter til integration af nytilkomne flygtninge var i 2013 på 1,2 milliarder kroner. Hvad udgiften var i 2014, er ikke opgivet.
/ritzau/
