Forhandlingerne om en kommende gymnasiereform er onsdag eftermiddag brudt sammen. Det sker efter få minutters forhandlinger mellem undervisningsminister Christine Antorini (S) og Folketingets partier.
Stridens kerne er – som det har været hele vejen igennem forhandlingerne – diskussionen om adgangskrav til gymnasiet.
– Vi havde gerne set, at vi kunne have landet en aftale, så det er ærgerligt, at regeringen ikke har villet flytte sig på det spørgsmål, siger Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen.
– Beskeden fra ministeren er, at der ikke kommer flere forhandlinger på denne side af et valg, siger han.
/ritzau/