Fynsk advokat tilstår svindel med dødsboer for millioner: Dommer løslader ham

Fredag morgen dukkede en advokat op hos Fyns Politi og tilstod, at han havde begået omfattende underslæb.

- Det er i millionklassen, bekræfter chefanklager Jan Stick fra Fyns Politi over for Ritzau.

Underslæbet var så omfattende, at politiet valgte at fremstille den 56-årige advokat i grundlovsforhør med krav om fængsling.

Men dommeren i Retten i Odense var uenig og besluttede at løslade manden.

- Retten lagde ved sin afgørelse vægt på, at advokaten havde meldt sig selv og lagt kortene på bordet.

- Det fandtes derfor ikke fornødent, at han skulle være fængslet, indtil sagen kunne afgøres, skriver advokaturchef Doris Jensen i en pressemeddelelse.

I retten gentog advokaten sin tilståelse af, at han havde begået underslæb for mellem fire og seks millioner kroner i forhold til klientkonti. De fleste af pengene var taget fra konti for dødsboer.

Underslæbet har stået på i flere år, og pengene er blevet brugt til at dække udgifterne i mandens advokatfirma, der gik dårligt, og til spil, fremgår det af pressemeddelelsen fra Fyns Politi.

Den 56-årige advokat er beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip