Gorbatjov: Sjevardnadse var en lysende personlighed

Skrevet af admin

07/07/2014

Dagens topnyheder

Den sidste sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov, giver udtryk for sorg over Eduard Sjevardnadses død.

Han kalder den tidligere sovjetiske udenrigsminister for "en ven" og en "usædvanlig og talentfuld personlighed, som bidrog meget til at få udvirket Berlinmurens fald og få bragt våbenkapløbet mellem Øst og Vest til en afslutning."

- Han var altid hurtig til at finde en måde, hvorpå han kunne bringe forskellige mennesker sammen - hvad enten det var yngre eller ældre mennesker, siger Gorbatjov og tilføjer:

- Han var en lysende personlighed, et georgisk temperament, siger den tidligere sovjetleder med henvisning til Sjevardnadse passionerede temperament.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, kondolerer Sjvardnadses efterladte og "det georgiske folk."

Den tidligere georgiske præsident, der også var Sovjetunionen sidste udenrigsminister, var tiljublet af nogle, men forhadt af andre i Georgien. Han fik som præsident skabt stabilitet, men det lykkedes ham aldrig at standsede en udbredt og undergravende korruption i landet.

I 2003 blev han tvunget til at forlade posten som præsident.

Som udenrigsminister spillede Sjevardnadse en vital rolle i Sovjetunionens sidste år.

Sjevardnadse døde mandag efter lang tids sygdom.

/ritzau/AFP.