Ishockey: Sønderjyske i europæisk skuffelse

Skrevet af admin

22/11/2013

Dagens topnyheder

Vojens lægger i denne weekend is til en af semifinalegrupperne i den europæiske Continental Cup, men det begyndte skuffende for den danske deltager, Sønderjyske.

På åbningsaftenen tabte den forsvarende danske mester og aktuelle tophold med cifrene 1-2 til ungarske Dunaujvaros.

Alle scoringer faldt i den anden periode, og sønderjyderne kom bedst fra start med scoringen til 1-0 ved Anders Førster.

Glæden for de 1848 tilskuere blev dog kort, da det ungarske hold allerede inden den næste pause bragte sig i front.

Efter det indledende nederlag får Sønderjyske svært ved at avancere til finalen, men en sejr lørdag over Neman Grodno kan dog hjælpe lidt på perspektiverne.

Det hviderussiske hold tabte ligeledes fredag efter en tæt kamp mod Stavanger Oilers. Den ordinære kamp sluttede 3-3, men nordmændene sejrede sammenlagt 4-3 efter straffeslag.

/ritzau/