Italiensk sprinter tager ny etapesejr i Giro d'Italia

Cykelholdet Lampre og sprinteren Sacha Modolo fortsætter med at triumfere i etapeløbet Giro d'Italia.

Modolo hentede onsdag sin anden etapesejr og sikrede dermed Lampre den fjerde gevinst i alt i dette års udgave af det store italienske etapeløb

Sacha Modolo, der også var hurtigst på 13. etape, kom først over målstregen da onsdagens flade etape endte i den ventede massespurt,

Efter flere forskellige udbrudsforsøg var feltet samlet, da rytterne kørte ind i Schweiz til etapens sidste kilometer.

Luca Paolini (Katusha) forsøgte at snyde sprinterne med en kilometer igen, men fik ikke et stort nok hul, og så kunne Modolo tage sejren foran Giacomo Nizzolo (Trek) og Luka Mezgec (Giant-Shimano).

Etapen bød ikke på forskydninger i favoritfeltet, og dermed er stillingen i det samlede klassement uændret.

Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) fører fortsat med godt fire minutter foran Mikel Landa (Astana). En anden Astana-rytter, Fabio Aru, er nummer tre.

Torsdagens 18. etape byder blandt andet på en enkelt stigning i kategori 1, inden rytterne efter en lang nedkørsel ender i målbyen, Verbania.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip