Kabeltyveri forsinker S-togene

Skrevet af admin

21/05/2014

Mest læste i dag

Tyve, som har stjålet kabler ved Vallensbæk Station tidlig onsdag morgen, har forsinkede S-togene hele onsdag formiddag.

På linje A og E har der været færre tog og længere rejsetid. Linje A har kørt hvert tyvende minut mellem Farum og Åmarken, og mellem Åmarken og Karlslunde har der kørt togbusser. Linje E har kørt hvert tyvende minut.

- Det er jo til stor gene, siger pressevagten hos DSB.

- I morges var det jo midt i myldretiden, siger hun.

Tyveriet har påvirket kørestrømmen flere steder på S-banen, og Banedanmarks teknikere arbejder på at løse problemet.

Fra omkring 14.30 onsdag eftermiddag regner DSB med at kunne køre hvert tyvende minut mellem Køge og Københavns Hovedbanegård. Toget standser ved alle stationer. Mellem Hovedbanegården og Hillerød vil linje E køre efter den normale køreplan hvert tiende minut.

Linje A vil køre hvert tyvende minut mellem Københavns Hovedbanegård og Farum.

Hos DSB forventer man, at S-togene vil køre efter planen torsdag.

/ritzau/