Kommunerne skal have mulighed for bedre at styre, hvor mange penge de bruger på børn med særlige behov, udsatte voksne og handicappede.
Sådan lyder et af de centrale budskaber fra Kommunernes Landsforenings topforhandlere, formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S), der tirsdag har taget hul på den årlige armlægning med regeringen om kommunernes økonomi for det kommende år.
- Vi kan se, at der er en opdrift i en række af vores udgifter, fordi det er vanskeligt at styre dem. Det er på det specialiserede socialområde, at der er et meget stort pres, siger Jacob Bundsgaard.
Det specialiserede socialområde dækker over tilbud til børn og unge med særlige behov samt udsatte voksne og handicappede. Det reguleres af serviceloven, og den vil kommunerne gerne have ændret.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der sammen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forhandler på regeringens vegne, er med på at ændre loven, så den bliver nemmere at administrere for kommunerne.
Men kommunerne skal ikke nødvendigvis regne med at spare penge af den grund, mener hun.
- Det er ikke en spareøvelse. Serviceloven er på mange måder for uklar. Derfor sætter jeg mig i spidsen for at få reformeret det her område, siger Karen Ellemann.
- Det er immer væk inden for serviceloven, at man yder hjælp til nogle af de mennesker, der har allermest behov.
KL's formand, Martin Damm, ridser situationen op sådan her:
- Der bliver flere ældre, og flere får demens. Vi har en opdrift i udgifterne til handicappede, og så er der alle de nye flygtninge. Det kan man løse på to måder: Man kan give os nogle bedre styringsmuligheder, eller man kan give os nogle flere penge.
Flere penge er der dog ikke umiddelbart lagt op til fra finansministerens side.
- Den offentlige økonomi er under pres. Olieindtægterne er faldet dramatisk. Vi presses af udgifter til de mange flygtninge og asylansøgere, siger Claus Hjort.
Økonomiforhandlingerne ventes at være færdige i slutningen af juni.
/ritzau/
