Forside Nyheder Lasse Vibe gør landsholdet sværere at læse

Lasse Vibe gør landsholdet sværere at læse

Lasse Vibe gør landsholdet sværere at læse

Lige nu læser andre

Lasse Vibe har givet landsholdet en hidtil ukendt dimension.

Den hurtige og løbestærke IFK Göteborg-topscorer skiller sig ud fra de fleste andre spillere i Danmarks offensiv, da han veksler mellem at spille højrekant og angriber.

– Jeg er meget anderledes i forhold til de andre, og det kan være en fordel, siger Vibe.

– Vi taler meget om, at vi ikke har været så chanceskabende, og vi har spillet meget pasnings- og positionsspil, hvor vi en gang imellem bare skal hugge på mål og spille dybt.

Læs også

– Hvis modstanderne hele tiden skal forholde sig, om de skal falde af med forsvarskæden, så kan der opstå rum til Christian Eriksen og Michael Krohn-Dehli. På den måde ser jeg mig selv som et godt alternativ.

– Når jeg spiller højrekant, er jeg faktisk mere højreforward end en højre midtbanespiller, fortæller IFK Göteborg-spilleren.

Landstræner Morten Olsen kan se mange fordele i at have en angribertype på højrekanten. Det betyder blandt andet, at Olsen undervejs i kampene kan skifte system fra 4-3-3 til 4-4-2.

– Det giver en fleksibilitet, og hvis man samtidig har en spiller med stor defensiv disciplin, når modstanderne kommer i omstillinger, så kan det lade sig gøre. Det viste han i fredagens sejr over Serbien.

– Man skal have en snu og god pres-spiller, og det er Vibe. Han er til gengæld ikke så boldfast som nogle af de andre typer, siger landstræneren.

Lasse Vibe fik sin landsholdsdebut i september i en venskabskamp mod Tyrkiet i Odense. Siden er det blevet til yderligere fire landskampe og et enkelt mål for Allsvenskan-topscoreren.

Danmark runder tirsdag landsholdsåret af med en venskabskamp på udebane mod Rumænien.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK