Løber forsøgte doping-snyd med falsk penis

Skrevet af Lotte Sørensen

15/10/2013

Dagens topnyheder

Devis Licciardi blev bedt om at give en urinprøve efter et ti kilometerløb i den italienske by Molfetta 21. september. Den Olympiske Komite i Italien kræver nu karantæne i to et halvt år for løberen.

Licciardi bad om at være alene, mens han lavede prøven, men den gik ikke. Dopingloven kræver nemlig, at en læge er til stede, mens der bliver tisset. Det var her, at lægen opdagede, at Licciardi havde en falsk diller i sine underbukser, som indeholdt ren urin.

Læs også: Sheryl Crow: Armstrong dopede sig foran mig

Ifølge telegraph.co.uk findes der flere hjemmesider, hvor man kan købe disse penis-attrapper. De fås i forskellige hudfarver, og nogle modeller har endda tørret urin indeni, som blot skal varmes op for at være klar til en dopingtest.

Anklagemyndigheden kræver også, at Licciardis kæreste, Sara Malpetti, får to års karantæne fra alle sportsbegivenheder i landet, da hun angiveligt har hjulpet med snyden.

27-årige Devis Licciardi løber for det italienske luftvåbens løbehold.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med