Årets danske mandlige kunstner, årets danske album, årets danske hit og årets danske popudgivelse. I hele fire kategorier ved Gaffa-Prisens uddeling var det torsdag aften sangeren Mads Langers navn, der blev hevet op af vinderkonvolutten.
15.766 læsere har været med til at beslutte, hvem der skulle vinde priserne, og der er ingen tvivl om, at Mads Langer har en stor plads i Gaffa-læsernes hjerter.
En anden, der også har vakt opsigt hos musikmagasinets læsere i år, er den unge upcoming sangerinde Karen Marie Ørsted, der torsdag aften kunne hive to priser hjem. Under kunstnernavnet MØ kan hun således kalde sig for årets kvindelige danske kunstner og årets nye danske navn - og det selvom hun endnu kun har udgivet en ep og en stribe singler.
På udlandsfronten er der to Gaffa-statuetter til Justin Timberlake, nemlig for årets udenlandske album og årets udenlandske mandlige kunstner, ligesom Daft Punk får to priser som årets udenlandske band og for årets udenlandske hit.
På aftenen var der desuden priser til Nik & Jay, Kashmir, Volbeat, TopGunn og Trentemøller, mens der på udlandssiden også er priser til Katy Perry og Avicii.
Se alle vinderne til GAFFA-Prisen 2013 her:
Årets Danske Kvindelige Kunstner
MØ
Årets Danske Mandlige Kunstner
Mads Langer
Årets Danske Band
Nik & Jay
Årets Danske Album
Mads Langer - In These Waters
Årets Nye Danske Navn
MØ
Årets Danske Hit
Mads Langer - Elephant
Årets Udenlandske Album
Justin Timberlake - The 20/20 Experience
Årets Udenlandske Band
Daft Punk
Årets Udenlandske Kvindelige Kunstner
Katy Perry
Årets Udenlandske Mandlige Kunstner
Justin Timberlake
Årets Nye Udenlandske Navn
Avicii
Årets Udenlandske Hit
Daft Punk feat. Pharrell Williams - Get Lucky
Årets Danske Rock-Udgivelse
Kashmir - E.A.R.
Årets Danske Pop-Udgivelse
Mads Langer - In These Waters
Årets Danske Urban-Udgivelse
TopGunn - 21
Årets Danske Hard Rock-Udgivelse
Volbeat-Outlaw Gentlemen & Shady Ladies
Årets Danske Elektroniske Udgivelse
Trentemøller-Lost
Årets Skulderklap
Musikstarter
Newspaq