Forside Nyheder To mænd får hårde fængselsstraffe i narkosag

To mænd får hårde fængselsstraffe i narkosag

To mænd får hårde fængselsstraffe i narkosag

Lige nu læser andre

To mænd blev mandag idømt fængselsstraffe i op til otte og et halvt år af Retten i Roskilde.

Den ene af mændene er medlem af rockergruppen Satudarah, mens den anden er en 54-årig mand uden nogen nærmere tilknytning til rockergruppen.

Den 32-årige rocker blev idømt en fængselsstraf på otte og et halvt år, mens Retten i Roskilde dømte den 54-årige til fængsel i otte år.

De to mænd var tiltalt for at have opbevaret omkring seks kilo amfetamin. Ved anholdelserne af de to mænd fandt politiet en vakuummaskine og vakuumposer til brug for pakning af stofferne.

Læs også

– Der har været tale om opbevaring af en meget stor mængde amfetamin, og sagen er blevet optrævlet på baggrund af et godt stykke politiarbejde, siger anklagerfuldmægtig Danni Richter Larsen i en pressemeddelelse.

Begge mænd har været varetægtsfængslet siden januar 2015.

De ankede begge byrettens afgørelse på stedet.

Mændene er beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK