Martin Svejgaard Helbo er fortsat som sunket i jorden

Michael Lauritsen

|

15/04/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen er der fortsat intet spor af den 28-årige Martin Svejgaard Helbo, som forsvandt efter en bytur natten til lørdag i Kødbyen i København.

Hele weekenden har politiet arbejdet intenst med at klarlægge den unge mands færden, efter han gik fra baren Bakken omkring klokken 02.

- Vi kan se på hans Dankort og telefon, at han har benyttet begge dele lige omkring det tidspunkt, han er taget hjem fra byen, siger vicepolitikommissær ved Station Bellahøj, Anton Havegaard, til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

I dag udvider politiet efterforskningen.

- Nu kigger vi på, om telefon og kort har været brugt efterfølgende. Også om telefonen er blevet benyttet med andre sim-kort. Han har også et arbejde, hvor vi vil se på, om han møder op i dag, siger Anton Havegaard.

Martin Svejgaard Helbo betalte, ifølge politiet, 114 kroner til et taxaselskab. En kammerat har fortalt, at han så den 28-årige blive sat af tæt ved sin bopæl. Herefter ender sporet blindt.

- Vi har ikke talt med taxachaufføren selv, men vi har talt med selskabet. Det har ikke kunne bidrage med noget. Kammeraten har kun set, at Martin Svejgaard Helbo er blevet sat af. Herefter er der ikke rigtig nogen, der  ved, hvad der er sket. Så sportet ender i virkeligheden der, siger Anton Havegaard.

TILMELD DIG NU: Danmarks nye side på Facebook med efterlysninger

En veninde - muligvis en kæreste - har haft kontakt til den forsvundne mand i løbet af aftenen. Politiet har talt med hende, men hun har heller ikke kunne bidrage med noget, der kan kaste lys over, hvor Martin Svejgaard Helbo er.

Hvor lang tid går der, før I tager ud og leder efter ham?

- Det vejer vi hele tiden op imod, hvad vi tror, vi er oppe imod. Vi har ikke noget, der indikerer, at han skulle være udsat for en forbrydelse. Lige nu laver vi de klassiske efterforskningsskridt, og hvis det ikke kaster noget af sig, så tager vi det næste skridt. Vi er i løbende dialog med hans far, så vi er godt informeret den vej.

Martin Svejgaard Helbo forlod baren uden sin jakke og var iført en bordeux-farvet Alis-trøje, en kasket i samme farve, sorte jeans og sorte støvler. Han har desuden fuldskæg.

På Facebook fremgår det, at vennerne til den forsvundne i dag vil forsøge at etablere en eftersøgning.

Efterlysninger bringes i samarbejde med Efterlysninger Savnede Personer Danmark.

Ved du noget? Kontakt Dagens.dk's journalist på ml@dagens.dk.