Monica blev genforenet med sin søn efter 19 år: Nu er de kærester

Skrevet af admin

09/08/2016

Mest læste i dag

Monica Mares på 36 år ved godt, hvad der er på spil. Hun risikerer op til 18 måneders fængsel for incest, hvis hun senere på året bliver kendt skyldig i incest i den amerikanske stat New Mexico.

Men moderen og hendes 19-årige søn, der har et kæresteforhold, vil kæmpe for deres ret til at være sammen. Det skriver Daily Mail

De har besluttet sig for at stå offentligt frem for at øge opmærksomheden om genetisk-seksuelle forhold, der defineres som seksuel tiltrækning mellem tætte slægtninge.

- Han er mit livs kærlighed, og jeg vil ikke miste ham. Mine børn elsker ham. Det gør hele min familie. Intet kan komme imellem os. Ikke retssale eller fængsler, intet, siger Monica Mares.

Læs også: Bror og søster planlægger at få et barn sammen - men det er ikke incest 

Såfremt hun bliver fængslet for incest, vil hun - når straffen er afsonet - flytte til en stat, hvor forholdet om ikke er tilladt så i hvert fald ikke straffes så hårdt som i New Mexico.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skilt fra mor ved fødslen
Monica Mares var 16 år gammel, da hun fødte sønnen Caleb Peterson. Han blev bortadopteret kort efter fødslen. Siden har hun fået otte andre børn.

Hun så for første gang Caleb Peterson sidste år, da hun hentede han ved hans adoptivfars hus i Texas og tog ham med hjem. Mor og søn havde fundet hinanden over Facebook. Der opstod hurtigt romantiske følelser.

Efter et par uger blev forholdet også seksuelt.

- Den første gang jeg mødte min søn ansigt til ansigt, var jeg så glad og spændt, at jeg gav ham et stort knus, siger Monica Mares, som kalder det kærlighed ved første blik.

Hun er klar over, at hun risikerer at miste alle sine børn og at komme i fængsel. Først boede hun og sønnen sammen i hendes hjem sammen med hendes to yngste børn. Caleb Petersons yngre søskende kaldte ham endda for “far”.

Læs også: Bror og søster har været et par i 20 år - og de har vidst det hele tiden

Men snart blev forholdet opdaget af politiet, da det blev tilkaldt på grund af uenigheder mellem parret og naboerne. Monica Mares blev sigtet for incest, og parret fik forbud mod at være i kontakt.

I øjeblikket må hun ikke se nogen af sine børn. Alligevel fastholder hun, at forholdet er det værd.

- Det er det hele værd. Hvis de smider mig i fængsel for kærlighed, så må de gøre det. Der er ingen, der kan holde os fra hinanden, og jeg elsker ham virkelig, siger moderen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: