Nyt udbrud: Flere mennesker smittet med ebola i Guinea

Skrevet af admin

23/05/2014

Mest læste i dag

Otte nye ebola-tilfælde er fredag blevet registreret i det vestafrikanske land Guinea, hvor mindst 101 mennesker siden januar er døde af den frygtede virus.

De nye seneste tilfælde er registreret to steder - i byen Gueckedou, der ligger tæt på grænsen til Liberia, og i byen Telimele, der ligger omkring 650 kilometer længere nordpå i Guinea.

Siden nytår har det lille vestafrikanske registreret 157 tilfælde, der mistænkes for at være smittet med ebola.

Sygdommen har en dødelighed på 90 procent og er en af de mest kendte smitsomme sygdomme. Man bliver smittet gennem blod, kropsvæsker eller ved tæt kontakt med de smittede.

I marts spredte sygdommen sig fra Guinea til Liberia, hvor 11 dødsfald blev registreret.

Ebola kan overføres til mennesker fra vilde dyr og mellem mennesker gennem kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker.

Ubeskyttet håndtering af smittede lig kan også føre til infektion.

Ebola, som er en uhelbredelig sygdom, har dræbt omkring 1600 mennesker, siden den første gang blev opdaget i 1976.

/ritzau/dpa