PET-betjent såret af tre skud

Det var en betjent fra aktionsstyrken, AKS, under PET, der søndag aften blev såret af skud under et skyderi i Ålbæk Havn i Nordjylland. Det bekræfter Politiets Efterretningstjeneste over for Ritzau.

Ifølge PET er betjenten blevet ramt af tre skud og alvorligt såret. Betjenten er dog uden for livsfare. PET ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvor på kroppen betjenten er blevet ramt.

PET's aktionsstyrke består af specialuddannede politifolk. Til tider omtales styrken også som politiets antiterrorkorps. En af gruppens kompetencer er blandt andet at slå til mod terrorister.

Gruppen er derudover blandt andet uddannet til at håndtere farlige gerningsmænd og gidselsituationer.

De regionale politikredse kan få assistance af AKS i særlige situationer, og det er det, som har været tilfældet i sagen fra Nordjylland.

Her skulle politiet foretage anholdelse af en gruppe narkosmuglere. Smuglerne forsøgte at flygte fra politiet i en båd, og i den forbindelse blev der skudt fra begge sider.

En af smuglerne blev dræbt, en anden såret, mens en tredje blev anholdt. Nordjyllands Politi vil fremstille den anholdte i grundlovsforhør senere mandag, men man kan endnu ikke oplyse et tidspunkt.

Selve skudepisoden efterforskes nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, og der vil mandag eftermiddag blive afholdt et pressemøde i Aalborg om sagen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip