Platini får nedsat sin straf fra seks til fire år

Skrevet af admin

09/05/2016

Dagens topnyheder

Michel Platini, som er præsident i Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, har fået nedsat sin straf fra seks til fire år af Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

Det er anden gang, at Platini får nedsat sin straf, som oprindeligt lød på otte års karantæne fra alle fodboldaktiviteter.

Det var den etiske komité i Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, som straffede Platini med otte års karantæne.

Michel Platini har trods strafnedsættelsen valgt at træde tilbage som præsident for Uefa, oplyser franskmandens advokat til AFP.

/ritzau/