Rapper: Prince lærte mig forførelsens kunst

Skrevet af admin

10/05/2016

Dagens topnyheder

Efter flere gange at have lyttet til det kendte og populære nummer "Sensual Eruption", skulle man tro, at Snoop Dogg havde fuldstændig styr på, hvordan en kvinde skal forføres.

I et nyt interview til People Magazine afslører den 44-årige musiker dog, at han ikke altid har været helt bekendt med forførelsens kunst.

Snoop Dogg fortæller nemlig, at den nyligt afdøde musiker Prince lærte ham flere ting om emnet.

- Når det kom til musikalsk, visuel og seksuel forførelse, var Prince uden tvivl den bedste til det. Han viste os, hvordan man skal forføre en kvinde og samtidig lave musik, som både appellerer til mænd og kvinder. Prince var i kontakt med sin feminine side, men var stadig maskulin, fortæller Snoop Dogg til People Magazine.

Måden, hvorpå Prince forførte både mænd og kvinder, har inspireret Snoop Dogg på flere måder.

I interviewet fortæller Snoop Dogg nemlig, at han i høj grad tænkte på Prince, da han lavet musikvideoen til nummeret "Sexual Eruption" fra 2007.

- Musikvideoen er meget inspireret af Prince. Folk vil fortsat lytte til hans musik og tænke på hans person, det er hans arv. Jeg er selv i gang med at finde ud af, hvad min arv skal være, siger Snoop Dogg til People Magazine.

/ritzau/FOKUS