Rigsadvokat giver grønt lys til ny Scandinavian Star-efterforskning

Skrevet af admin

27/06/2014

Dagens topnyheder

Norges rigsadvokat Tor-Aksel Busch godkender, at politiet åbner for ny efterforskning af dødsbranden om bord på færgen Scandinavian Star i 1990, skriver hans kontor i en pressemeddelelse.

Dermed imødekommer rigsadvokaten anmodningen fra Oslo politi. Politimesteren i Oslo får ansvaret for efterforskningen.

159 mennesker omkom ved branden, der opstod 7. april 1990 omkring klokken 02.05 på vej fra Oslo til Frederikshavn.

/ritzau/