Stor sikkerhedsbrist i Tysklands største lufthavn

En EU-kontrol har afsløret store huller i sikkerheden i Frankfurt lufthavn, der er Tysklands største.

Efterforskere, som under dække af at være almindelige passagerer tjekker sikkerheden i Europas lufthavne, formåede hver anden gang at smugle både våben og forbudte stoffer gennem sikkerhedskontrollen i Frankfurt lufthavn.

Det skriver den tyske avis Bild am Sonntag.

Sikkerhedsbristen skyldes først og fremmest, at personalet ikke er godt nok trænet i at opdage mistænkelige genstande under gennemlysning af passagerernes håndbagage.

Derfor skal alt personale atter oplæres i at aflæse røntgenbillederne korrekt.

- Vi tager dette meget alvorligt, siger lufthavnens talsmand, Christopher Holschier, til Bild am Sonntag.

- I alt 2500 af vores ansatte bliver nu oplært igen, så mistænkelige genstande ikke længere kan komme gennem sikkerhedstjekket, tilføjer han.

Bild am Sonntag har forsøgt at få en kommentar fra EU-Kommissionen, der står bag sikkerhedstjekkene i de europæiske lufthavne.

En talsmand i Bruxelles bekræfter, at der finder regelmæssige kontroller sted, men vil ikke udtale sig om resultaterne for de enkelte lufthavne.

Ifølge Bild am Sonntag truer EU-Kommissionen med at kategorisere Frankfurt som "ikke-Schengen lufthavn", hvis der ikke gøres noget ved sikkerhedsproblemerne straks.

Det vil betyde, at passagerer, der rejser via Frankfurt, skal igennem et ekstra sikkerhedstjek når de ankommer derfra til andre lufthavne i EU.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip