Stort chok: Legendarisk ‘Vild med Dans’-dommer takker af efter 19 sæsoner

Skrevet af Nicolai Steinicke

03/08/2023
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Efter 19 sæsoner er det slut.

Dagens topnyheder

Der går ikke mange uger før 20. sæson ruller over skærmene, men der kommer til at være en stor ændring.

Fordi en dommer, som har siddet der i 17 år og 19 sæsoner, takker af.

Jens Werner kommer ikke til at sidde som fast dommer som han tidligere har gjort.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

- Jubilæumssæsonen på 'Vild med dans' er en fantastisk måde for mig at afrunde en utrolig sjov, spændende og lærerig rejse med ’Vild med dans’ siden 2005. Ligesom med mange andre ting i livet vil jeg gerne stoppe, imens legen er god, imens jeg er på toppen og fortsat holder af det, jeg laver, udtaler Jens Werner til TV 2.

Tilbage i marts blev den ikoniske dommer ramt af kræft, som han stadig er ramt af.

Om den forfærdelige sygdom er skyld i at Jens Werner ikke fortsætter som dommer, skriver pressemeddelelsen ikke noget om.

TV 2 hylder Jens Werner for hans store indsats gennem de mange år.

- Jens har været konsulent og dommer på 'Vild med dans' siden begyndelsen i 2005 og har haft en kæmpestor betydning for programmet. Vi er meget taknemmelige for, at Jens har været med ombord i alle disse år – det skal han have en stor tak for, og vi glæder os over, at Jens igen i år vil sidde med ved dommerbordet i nogle af de afgørende programmer, lyder det fra Thomas Richardt Strøbech, der er redaktør på 'Vild med dans'.

Jens Werner kommer ikke fast til at sidde i dommerpanelet i år, men det betyder ikke at han ikke kommer forbi.

Dommerpanelet består af Marianne Eihilt, Nikolaj Hübbe, Sonny Fredie Pedersen og Anne Laxholm, men den femte plads ved bordet, kommer ikke til at foregå som normalt.

Den femte dommerplads kommer nemlig til at være åben for gæster, og der kommer Jens Werner til at sidde i løbet af sæsonen.