Toyota lancerer ny fræk offroader

Elo Christoffersen

11 år siden

|

06/04/2013

Dagens topnyheder

Den helt nye og rå offroader Toyota RAV4 har danmarkspremiere i april, når Toyota inviterer til åbent hus i weekenden 13.-14. april. Derudover viser det japanske bilmærke også den nye 7-personers familiebil Toyota Verso, den rummelige firmabil Toyota Avensis samt den nye Toyota Auris, som også kan fås med miljørigtig hybridmotor.

Der er en bil til alle. I hvert fald hvis man lægger vejen forbi sin lokale Toyotaforhandler i weekenden 13.-14. april, hvor den japanske bilgigant inviterer til åbent hus.

Særligt fire attraktive bilmodeller er kørt i position til den store weekend hos Toyota.

Her er der bl.a. danmarkspremiere på den nye generation af offroaderen RAV4, der har fået et mere råt design, er blevet længere, bredere og lidt lavere end forgængeren.

Den nye RAV4 kan fås med firehjulstræk, men kommer også i en forhjulstrukket udgave med 2.0 liters dieselmotor, der i gennemsnit kører 20,4 km/l ved blandet kørsel. Priserne for RAV4 starter fra 384.995 kr., mens man kan få RAV4 som firmabil med et særdeles attraktivt beskatningsgrundlag på 299.996 kr.

Læs flere nyheder om biler her

Toyota introducerer også en ny udgave af 7-personers familiebilen Verso, som har fået et skarpere sportsligt design, forbedrede køreegenskaber og en markant reduktion af støjen i kabinen sammen med en kraftigt optimeret dieselmotor, der i gennemsnit kører 20,4 km/l ved blandet kørsel.

Spar over 35.000 kr. på ekstraudstyr

Har man behov for en endnu rummeligere bil i firmabilsklassen, står Avensis også klar i åbent hus weekenden. Her introducerer Toyota en ny såkaldt premium-udgave, der gør Avensis udstyrlig uimodståelig. Man får nemlig ekstraudstyr som for eksempel læderkabine, 17” to-tonede alufælge og el-foldbare sidespejle til en værdi af hele 42.000 kr. til en merpris for kun 6.999 kr.

Men som om det ikke var nok med attraktive RAV4, Verso og Avensis, så tilbyder Toyota også den nye Auris med hele tre forskellige motorteknologier. Ud over benzin og diesel er det nemlig muligt at blive miljørigtigt kørende med Auris Hybrid, som kører på en kombination af el og benzin.

Her kan man køre helt op til 26,3 km/l ved blandet kørsel – og endnu længere ved kørsel under 60 km/t, hvor bilen kan køre på ren el helt uden brug af brændstof og uden udledning af CO2, farlige kvælstoffer og sundhedsskadelige partikler. Auris kan fås fra 189.995 kr. med benzinmotor, mens hybridudgaven koster 289.995 kr.