Unge outsidere tabes på gulvet

I de officielle arbejdsløshedsstatistikker er der omkring 42.000 unge under 30 år, som står uden et arbejde.

Men statistikken for bruttoledighed opererer ifølge Jyllands-Posten kun med de unge ledige på dagpenge eller kontanthjælp, som er parate til at tage et job, det vil sige unge i den såkaldte matchgruppe 1.

Statistikken indregner ikke unge i matchgruppe 2 og 3, som er ledige, men som ikke i stand til at tage et arbejde, fordi de har problemer med for eksempel psykiske lidelser, stofmisbrug eller social adfærd.

Nu viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at denne gruppe af unge i årene efter krisens begyndelse i 2008 og frem til i dag er mere end fordoblet fra 18.000 til 39.000.

Og over halvdelen af dem har været på kontanthjælp i mere end et år og fjerner sig dermed længere og længere fra arbejdsmarkedet.

AE omtaler denne gruppe af unge som skyggeledige og opfordrer politikerne til at sætte alt ind for at gøre disse unge parate til uddannelse eller arbejde for ikke at risikere, at de unge bliver tabt for arbejdsmarkedet.

Senioranalytiker i AE, Erik Bjørsted, kalder udviklingen bekymrende.

- Over 80 procent af dem har ingen anden uddannelse end folkeskolen, og det er stærkt foruroligende, når Danmark i de seneste 20 år har mistet 370.000 ufaglærte job, og den tendens vil fortsætte.

- Derfor skal vi have uddannet disse unge, hvis vi ikke skal tabe dem på gulvet, siger han til Jyllands-Posten.

Samtidig fastslår en anden analyse fra AE, at andelen af unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller et job, er steget fra otte til 11 procent siden 2004.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til avisen, at den kommende kontanthjælpsreformen skal have fokus på unge, der er fjernt fra arbejdsmarkedet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip