Vi slukkede for fjernsynet

Skrevet af Lotte Gyldenvang

29/09/2014

Mest læste i dag

- Jeg er i sagens natur doven og generelt overvejende gnaven om morgenen. Bevares, jeg kan være motiveret og munter, men det er en kamp. Især om morgenen, hvor det kræver ekstra energi at overrumple min gnavenhed. Derfor var det nemt at tænde for fjernsynet, når den yngste oven i købet valgte at vågne meget tidligt.

Sådan lyder det fra Allison Hart, der blogger om at være mor på motherhoodwtf.com.

Her fortæller hun, at hun i lang tid havde dårlig samvittighed ved at tænde for fjernsynet om morgenen. Dog hjalp det på samvittigheden, at det var børneprogrammer, hvor der er fokus på, at børnene lærer forskellige ting. Samtidig hjalp fjernsynet den pressede mor til at lave morgenmad og smøre madpakker i fred, og gav hende endda mulighed for at vågne med en kop kaffe. Med tiden blev den lærerige morgen-tv skiftet ud med utiltalende dårlige tv-programmer. Og der blev set rigtig meget fjernsyn, når sønnike på 7 år vågner før klokken 6 og ungerne først skal afsted til skole klokken 08.20.

Læs også: Mød Heidi fra Kalundborg - verdens værste mor

- Det kræver ikke den store familie-ekspert at se sammenhængen mellem børns opførsel og deres forbrug af fjernsyn. Mine børn vågnede altid glade, spændte og fuld af energi. Dovne kroppe og sure hoveder forlod fjernsynet. Forvandlingen var åbenlys. Teknologien styrede vores morgener, skriver Allison Hart.

Velvidende at enhver ændring ville blive hård for hele familien, fik hun en dag nok og ville gøre en indsats for at ændre det. Vejret udenfor var skønt en weekendmorgen, hvor hun sagde til hendes børn, at der ikke blev tændt for fjernsynet.

Skreg i fem timer 

Hendes 5-årige datter, Sally, stejlede i første omgang, men var ret hurtig til at fordybe sig med noget af hendes legetøj. 7-årige Luke stejlede også ved den nye ændring. Så kæmpede han, beklagede sig, græd, kæmpede igen, klagede og til sidst saboterede han sin søsters leg. Og begyndte brokkeriet igen.

- Udover at forbyde nogen form for teknologi, insisterede jeg også på, at børnene skulle underholde sig selv. Hverken mor eller far ville underholde eller lege med dem. Det tog fem timer for min 7-årige dreng at finde ud af, hvordan han skulle lege uden hjælp fra hverken forældre eller teknologi. Det var nogle lange timer, og hverken min mand eller jeg anede, hvornår eller om drengens dårlige opførsel ville stoppe. Men til sidst skete der det fantastiske, at Luke opdagede sit ellers glemte Lego. Begge børn legede med Lego i timevis kun afbrudt af måltider og snacks. Og vi sluttede dagen med at putte to glade børn, skriver Allison Hart.

Læs også: 15 billeder der afslører børnefamilier

Den aften fortalte hun børnene, at der ikke ville blive noget morgen-TV næste dag. Fjernbetjeninger, iPad og computer-mus bliver gemt væk. Siden har børnene ikke beklaget sig over den manglende teknologi om morgenen. De leger. Og forældrene bruger tid på at ordne huslige ting, som de normalt gør, når børnene er i skole eller kommet i seng.

- Jeg tænkte først “Ja ja, det var én dag. Lad os se, hvordan det går i morgen”. Men nu har det stået på i to uger, hvor børnene stråler, hver morgen de tager i skole. Jeg er lettet, men føler mig samtidig som den værste mor nogensinde over de år, hvor jeg har tændt fjernsynet og selv siddet med mobilen. Tænk, hvor glade mine børn er efter bare en smule opmærksomhed fra min side om morgenen. Jeg har måtte mande mig op og vise en langt større portion venlighed, end jeg er skabt til i de tidlige morgentimer inden den første kop kaffe. Men jeg har virkelig svært ved at beskrive, hvor stor en forskel det har gjort at starte vores dag med en lidt større indsats, end at tænde for fjernsynet.

Læs også: Han er ikke skræmmende. Han er en lille dreng

- Kunne jeg have gjort det her med succes for nogle år siden? Måske. Måske ikke. Jeg ser ikke den store grund til at se tilbage. Der var nogle år, hvor det bare handlede om overlevelse. Jeg er glad for at kunne sige, at vi har overlevet, endda med et smil på læben. Til de af jer der tænker “Det kunne jeg aldrig gøre. Jeg kan ikke få morgenen til at hænge sammen, uden at tænde for fjernsynet”. Det er okay. Jeg havde det på samme måde. Indtil jeg en dag slukkede.