Viborg punger ud i feriepengesagen

Skrevet af admin

04/06/2014

Dagens topnyheder

Viborg har indgået en aftale med Spillerforeningen i den såkaldte feriepengesag.

Fodboldklubben oplyser på sin hjemmeside, at man er parat til at efterbetale løn, pension og feriepenge til nuværende og tidligere spillere.

Det er uvist, hvor stort et beløb superliganedrykkerne skal betale til spillerne.

Spillerforeningen oplyste i maj, at man havde indgået forlig med ni af omkring 30 klubber efter flere måneders forhandlinger.

Brøndby og AaB er de to klubber, der vurderes til at have haft det største udestående med sine spillere. Begge klubber har nu afregnet med spillerne.

For AaB's vedkommende drejede det samlede beløb sig om 17,5 millioner kroner.

/ritzau/