X Factor-dommer vil adoptere barn

Hun har allerede tre døtre, og til maj fylder hun 40 år.

Men det stopper ikke den tidligere Spice Girl Melanie Brown. Sammen med sin mand, Stephen Belafonte, vil hun nemlig adoptere et barn.

Det skriver Hello! Magazine.

- Vi har faktisk talt om det i to år nu. Til næste år bliver jeg 40, og jeg vil rigtig gerne have endnu et barn, siger sangerinden, der var mest kendt som "Scary Spice", da Spice Girls i 90'erne blev verdenskendte.

X Factor-dommerens mand Belafonte vil også gerne have et barn mere, og han foretrækker klart at adoptere.

- Jeg er sikker på, at der er enormt mange børn i verden, som vi kunne give et bedre liv, fortæller han.

Parret har sammen den treårige datter Madison, og Mel B har derudover to døtre fra tidligere forhold. Men sangerinden mener ikke, at nogen af hendes tidligere forhold har kunnet måle sig med det, hun har med Belafonte.

- Han er den første mand, jeg nogensinde har stolet fuldt ud på. Han er min klippe, og jeg elsker ham ubetinget, siger hun.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip