Mikkel Petersen
Danmark har presset på i årevis, nu kommer den store melding.
Danmark har sammen med en lang række europæiske lande fået vedtaget en ny erklæring i Europarådet, som kan få betydning for fremtidige sager om udvisning af kriminelle udlændinge.
Erklæringen blev fredag vedtaget af samtlige 46 medlemslande under et møde i Moldovas hovedstad, Chisinau.
Målet er blandt andet at give medlemslandene større national frihed i sager, hvor kriminelle udlændinge står til udvisning.
Det skriver TV2.
Fokus på menneskerettigheder
Særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har længe været omdiskuteret i Danmark.
Artiklen handler om retten til privatliv og familieliv og har i flere tilfælde været brugt som begrundelse for at stoppe udvisninger af personer dømt for alvorlig kriminalitet.
I erklæringen fremgår det nu, at der skal findes “den rette balance” mellem individuelle rettigheder og hensynet til medlemslandenes sikkerhed.
Netop formuleringen om “tungtvejende offentlige interesser” bliver set som et vigtigt signal fra medlemslandene.
Løkke ser stærkt signal
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog i mødet på Danmarks vegne og kalder erklæringen markant.
“Stærkeste tekst fra Europarådet om udfordringer med migration. Vi skal skabe bedre mulighed for, at nationerne kan passe på egen sikkerhed og udvise flere kriminelle udlændinge,” skriver han på X.
Danmark har i flere år presset på for at ændre balancen mellem hensynet til individets rettigheder og landenes mulighed for selv at føre udlændingepolitik.
Kan få betydning for domstolen
Selve ordlyden i menneskerettighedskonventionen bliver ikke ændret med erklæringen.
Alligevel forventer flere danske politikere, at signalet fra alle 46 medlemslande kan få betydning for praksis ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Tidligere har domstolen flere gange underkendt danske udvisningssager med henvisning til menneskerettighederne.
Danmark har stået i spidsen
Danmark har været blandt de mest aktive lande i arbejdet bag erklæringen.
Sidste år stod statsminister Mette Frederiksen og Italiens premierminister Giorgia Meloni blandt andet bag et åbent brev med kritik af den nuværende praksis.
Siden voksede støtten blandt medlemslandene, og nu er alle 46 lande i Europarådet blevet enige om den fælles erklæring.
