Forside Nyheder Roberto Carlos gav sig selv en halvleg i Slagelse

Roberto Carlos gav sig selv en halvleg i Slagelse

Roberto Carlos gav sig selv en halvleg i Slagelse

Lige nu læser andre

Mål kom der ingen af, men FC Vestsjælland kan trods alt prale af at have lagt græs til den brasilianske legende Roberto Carlos’ berømte fodboldben.

Træningskampen onsdag aften mellem vestsjællænderne og spillende træner Roberto Carlos’ Delhi Dynamos endte 0-0, og nogen stor fodboldoplevelse var der ikke tale om for det sparsomt fremmødte publikum.

De indiske gæster startede på Harboe Arena i Slagelse med både nordmanden John Arne Riise og den 42-årige Roberto Carlos på banen, men trods de prominente navne var der langt mellem højdepunkterne.

Tempoet var lavt, og da Carlos i pausen hev sig selv ud på bænken, var kampens hovedattraktion forsvundet.

Læs også

FC Vestsjælland, der ligger sidst uden sejre i den næstbedste række, kan næppe suge meget selvtillid ud kampen, hvor Michael Hemmingsens tropper burde have skabt flere chancer.

For de tilrejsende gæster var kampen en del af opladningen til den kommende sæson i Indian Super League, der begynder 4. oktober.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK