5 tegn på at din hovedpine i virkeligheden er migræne

Skrevet af Henrik R

18/12/2018
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er din slemme hovedpine i virkeligheden en migræne? Herunder får du fem tegn på, hvordan du kan se, om din hovedpine faktisk er en migræne.

Dagens topnyheder

Hovedpine er frygtelig træls, da det ofte begrænser en, mens det står på. Hvis du så tilføjer kvalme, overfølsomhed fra lyd og lys, så har du opskriften på en migræne, som næsten alle kvinder kommer til at opleve mindst en gang i deres liv.

Nogle gange kan det dog være svært at skelne mellem, hvad der er en slem hovedpine, og hvad der egentlig er en migræne. Det er er heldigvis råd for, og herunder kan du se flere tegn på, at din hovedpine måske i virkeligheden er en irriterende migræne

1. Smerte i den ene side af hovedet

Mens migræne dog kan mærkes i begge sider af hovedet, så vil smerten typisk begrænse sig til den ene side. En spændingshovedpine derimod vil typisk gøre ond over det hele, mens en hovedpine der skyldes forkølelse vil skabe spændinger omkring kinder, øjne og pande.

2. Forbedrede sanser

Når du oplevere en migræne, kører din hjerne på højtryk, og dine sanser vil ofte være forbedret. Du er mere opmærksom på lyde, lys og dufte. Derfor vil du blandt andet opfange dufter eller lyde, som du normalt aldrig ville lægge mærke til.

Overstående er også grunden til, at de fleste søger ind mørke og stille lokaler, når de er ramt af migrænen. Selv lyde vil nemlig kunne frembringe kvalme.

3. Du kan slet ikke have en normal hverdag

Mens en hovedpine kan være så slem, at du slet ikke føler, at du kan orke særlig meget, så vil en migræne efterlade dig fuldstændig uden energi. Med en migræne vil du sjældent kunne gennemføre dine daglige pligter, skole, arbejde eller en gåtur med hunden, mens en hovedpine vil være irriterende, men dog være tålelig nok til, at du kan klare de fleste opgaver

4. Din nakke er stiv

Det siges at trigeminus nerven, spiller en væsentlig rolle i folks migræne. Når den bliver aktiveret, kommunikerer den langs den øverste del af rygsøjlen. Den sender signaler op mod hjernen, og formentlig også til den øvre del af nakken, og skaber dermed smerte.

5. Smerten lader til at fortsætte i en evighed

Mens en hovedpine kan vare længe, så har man sjældent en følelse af, at den aldrig vil stoppe. På et tidspunkt glemmer man, at den er der, og så er den pludselig væk. Med migræne er det en helt anden sag.

En migræne kan nemlig vare fra fire timer og helt op til tre dage. Typisk vil man med en migræne også opleve, at den kommer kontinuerligt gennem en periode på enten en måned eller i løbet af et år, hvor en almindelig hovedpine ikke kommer ligeså ofte.