8 grunde til at aktivt kul bør være i ethvert hjem

Skrevet af PA

13/06/2017
Aktivt kul er et relativt ukendt fænomen, som gennem de seneste år er steget voldsomt i popularitet. Med dets utallige sundheds- og skønhedsmæssige fordele bør det naturlige middel kunne findes i ethvert hjem.

Mest læste i dag

Denne artikel indeholder affiliate links.

Hvad er aktivt kul?

Aktivt kul fremstilles ved at brænde kulstofholdige materialer som nøddeskaller og kokos. Under brændingen dannes et net af millioner af små huller i kullet, som opfanger urenheder fra luften og væsker.

Stoffet kan spores helt tilbage til det gamle Egypten, hvor kullet blev anvendt til at forhindre træ i at rådne samt forbedre drikkevandet. Den første medicinske sammenhæng kan også dateres tilbage til omkring 1.500 f. kr. i Egypten, hvor man opdagede, at det kunne fjerne lugten fra fordærvende sår, og siden da er midlet anvendt mod mange sygdomme herunder epilepsi og miltbrand.

En af de bedste måder at anvende aktivt kul på er for at modvirke mave- og tarmproblemer. Takket være kullets evne til at optage de stoffer i føden, der medfører luft i maven, er aktivt kul et effektivt middel mod oppustet mave.

8 gode grunde til at bruge aktivt kul:

  1. Reducerer oppustethed
    Trækullet opfanger gasholdige stoffer i føden og andre giftige toksiner fra mave- og tarmsystemet. 

  2. Middel mod forgiftning
    Kullets evne til at opfange og binde giftstoffer er et effektivt middel mod forgiftning. Undersøgelser viser, at det er mere effektivt end udpumpning.

  3. Afbleger tænder
    Aktivt kul er et effektivt tandblegningsmiddel, som eliminerer uønskede misfarvninger på tænderne.

  4. Kurerer tømmermænd
    Selvom det ikke absorberer alkohol, kan det optage andre toksiner fra kroppen, som medfører alkoholforgiftning og slemme tømmermænd.

  5. Filtrerer drikkevandet
    Tilføj kullet til dit drikkevand, da det optager pesticider og andre uønskede stoffer i vandet. Desuden forbedres smagen.

  6. Forbedrer fordøjelsessystemet
    Hvis der er toksiner i dit fordøjelsessystem, kan det føre til et svagt immunforsvar og allergiske reaktioner. Ved at eliminere disse toksiner vil du opleve mere energi og forbedret mental sundhed.

  7. Godt for huden
    Anvend midlet som en detoxmaske, der absorberer akne og urenheder.

  8. Behandler myggestik
    Midlet kan bruges som behandling mod myggestik og andre insektbid. Bland kullet med kokosolie og tilføj på det udsatte område.

Aktivt kul er et naturmiddel, der har mange positive effekter på kroppen. Kullet kan købes i forskellige former, mest almindelig er kapselform, hvor der indtages kapsler før og efter et måltid. Når man skal købe produktet, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tilsat sødemiddel eller andre unaturlige stoffer. Hos WeightWorld kan man købe aktivt kul, som udelukkende består af naturlige ingredienser.