De 7 mest oversete trusler mod et parforhold

Skrevet af Ronja Ryde

17/10/2014

Dagens topnyheder

Kommunikationen i vores parforhold har fået et dårligt ry.

Det mener klinisk psykolog og blogger for Huffington Post, Kelly M. Flanagan, og det vil han gøre op med.

LÆS OGSÅ: 10 tegn på, at du er i et sundt parforhold

Kelly Flanagan sammenligner det med, når to børn kommer op at slås i skolegården, og læreren først får øje på det, når den mobbede dreng slår igen. Så er det ham, der får straffen, og bliver sendt op på rektors kontor.

- Eller, når det kommer til kommunikation i parforholdet, terapeutens kontor, lyder det fra psykologen.

- Jeg har ondt af parkommunikationen, fordi alle rotter sig sammen mod ham, når sandheden er, at han bare reagerer på alle de andre ballademagere, der startede skænderiet.

Derfor har Kelly Flanagan lavet en liste over de trusler, som egentlig burde få skylden, når det går skævt i forholdet.

LÆS OGSÅ: Derfor er mænd tiltrukket af store numser

For, som han siger, så kan han hjælpe et par med at forbedre kommunikationen på bare én time.

- Men at håndtere de ballademagere, der startede skænderiet? Det tager et helt liv, siger Kelly Flanagan.

Vi har udvalgt 7 af 'ballademagerne' til dig her:

1. Vi har allesammen bagage med os
Kelly Flanagan mener, at vi bruger en stor del af vores unge år på at gemme vores skam væk. Så når den person, vi elsker, kommer til at tage fat omkring roden af vores skjulte, skamfulde bagage, giver vi dem ubevidst skylden for, at vi skammer os. Vi bilder os ind, at det er den anden, der har skabt vores skam, og så kræver vi, at de fikser det.

2. Vi er sammen med folk for den, de er
… Og det er en stor fejl, mener Kelly Flanagan.
Du bør hverken fokusere på at elske vores partner for den, de er, eller, endnu værre: Den, du gerne vil have, de skal være.
- Vær sammen med dem for den person, de målrettet går efter at blive. Og brug så resten af livet på nå dertil sammen med dem, siger Kelly Flanagan.

LÆS OGSÅ: 10 læsere fortæller: De mest akavede ting jeg har hørt under sex

3. Egoet vinder altid
Vi har allesammen et ego, og det er vigtigt, for det er det, der gennem hele livet har holdt os væk fra de mest kurvede emotionelle rutschebaner.
Men når du vælger at dele dit liv med en anden person, er det på tide at bryde med dit ego, og indse, at den udgør en væg mellem dig og din partner, mener den kliniske psykolog:
- Så er det tid til at bryde den (væggen, red.) ned. Det gør du ved at praktisere åbenhed i stedet for forsvar, tilgivelse i stedet for hævn, undskyldninger i stedet for beskyldninger, sårbarhed i stedet for styrke, og elegance i stedet for magt, siger han.

4. Vi går mere op i vores børn end dem, der hjalp os med at skabe dem
Dette gælder selvfølgelig kun for par, der har børn.
Kelly Flanagan vil godt kraftigt understrege, at børnene ikke skal være mere vigtige for os end vores parforhold eller ægteskab. Omvendt må de heller ikke være mindre vigtige for os. For, hvis de er det vigtigste, mener han, vender dine børn det til deres egen fordel. Og hvis de er mindre vigtige, vil de gå langt for at få opmærksomhed.
- En familie handler om konstant at kunne finde den rette balance, siger Kelly Flanagan.

LÆS OGSÅ: 17 ting folk i nye forhold holder hemmeligt for dig

5. Livet er noget rod - og parforhold er en del af livet
… Hvilket betyder, at et parforhold for det meste også er ét stort rod.
Men der, hvor det går galt, mener den kliniske psykolog-blogger, er, når tingene ikke fungerer optimalt, og vi begynder at give vores partner skylden for enhver lille fejl eller detalje, der ikke virker for os. Derfor skal vi prøve at lade være med at pege fingre af hinanden.

6. Parforholdet fjerner ikke ensomheden
Det er meget menneskeligt at føle sig ensom. Og det kan et parforhold eller et ægteskab ifølge Kelly Flanagan ikke ændre på.
- Det kan ikke fjerne ensomheden helt. Og når det ikke gør det, giver vi partneren skylden, eller leder efter selskab andre steder, siger Kelly Flanagan.

LÆS OGSÅ: 10 ekstremt irriterende mandetyper

7. Den skjulte magtkamp
Uanset om vi vil være ved det eller ej, så er et parforhold en konstant forhandling. En forhandling om, hvor meget afstand, der skal være mellem de to parter i forholdet.
- Mænd vil som regel have mindre. Kvinder vil for det meste have mere. Nogle gange er det omvendt, siger Kelly Flanagan.
Men, siger han, hvis vi ikke stiller spørgsmålet ‘Hvem skal bestemme hvor meget afstand, vi lægger mellem os?’ direkte, så vil vi blive ved til evig tid med at skændes om det, mellem linjerne.