Kræfttypen er eskaleret i Norge og Danmark – og særlig gruppe borgere er i farezonen.
Lige nu læser andre
Antallet af skandinaver, der får konstateret modermærkekræft, har aldrig været højere.
Både i Danmark og Norge viser tallene en bemærkelsesværdig stigning – og forskere advarer nu om, at én gruppe især bør tage faresignalerne alvorligt.
Særligt de såkaldt tynde melanomer – altså kræftformer, der opdages tidligt og derfor har en bedre prognose – er blevet diagnosticeret hyppigere de senere år. Ifølge professor Marit B. Veierød fra Oslo Universitet skyldes det blandt andet, at læger i stigende grad er blevet mere opmærksomme og systematiske i deres undersøgelser.
Men udviklingen dækker ikke over et fald i de alvorlige tilfælde. Tværtimod er også de tykkere, mere fremskredne melanomer blevet hyppigere. Det gælder især for mænd og ældre borgere, hvor diagnosen ofte først stilles i et sent stadie af sygdommen.
Læs også
“Det er derfor vigtigt, at mænd og ældre er særligt opmærksomme,” siger Veierød til Nettavisen.
Faresignalerne du skal kende
Kræftens Bekæmpelse og Den Norske Kræftforening opfordrer til at være særligt opmærksom på ændringer i hudens udseende og struktur. Det gælder blandt andet modermærker, der:
- Ændrer størrelse, form eller farve
- Bliver ujævne eller tykkere
- Klør, bløder eller danner skorpe
- Ikke vil hele
- Udvikler sig eller opstår som nye pletter eller knopper
Hellere en gang for meget
Tendensen bekymrer også kræftorganisationerne, der opfordrer til ikke at ignorere de små tegn – uanset alder og køn.
“Gå altid hellere et skridt for langt end et skridt for lidt,” lyder det fra generalsekretær Ingrid Stenstadvold Ross fra Den Norske Kræftforening.
Ifølge både danske og norske eksperter kan tidlig opsporing gøre en afgørende forskel. Derfor lyder opfordringen: Reager ved det mindste tvivlsspørgsmål – og få tjekket huden af en læge.