25/08/2018
Tom Collins
Sådan laver du en Tom Collins.
Tom Collins er en frisk drink baseret på gin, og den er ikke opfundet af en mand ved navn Tom Collins, selvom man måske skulle tro det. Historien er en kende mere kompliceret, men her får du den samt opskriften på Tom Collins.

Dagens topnyheder

Tom Collins er ikke en fysisk person. Det er John Collins derimod og det ham som cocktailen er opkaldt efter.

Men der er selvfølgelig en forklaring på, hvordan John blev til Tom.

I starten af 1800-tallet lavede manden John Collins sin egen berømte gin punch på hotel Limmer's Old House i Londons Mayfair-distrikt.

Punchen bestod af gin, sukker, citronsaft og soda – vand med brus, og cocktailen var da også i begyndelsen opkaldt efter ham.

Det fremgår af forskellige cocktailbøger der er skrevet i løbet af 1800-tallet, men da den oftest laves med et mærke af gin ved navn Old Tom Gin, vandt det indpas at kalde den for Tom Collins i stedet.

Tom Collins - opskrift

Den originale Tom Collins-opskrift var en smule mere kradsbørstig, mens de fleste kan være med på den nutidige version af drinken, forudsat at de kan lide gin.

Det skal du bruge til en Tom Collins

  • 5 cl god gin for eksempel Tanqueray
  • 2 cl sukkerlage
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 6 cl danskvand
  • Et skævt bitter – eksempelvis Angustora Bitter
  • Isterninger eller knust is
  • Citronskræl og cocktailkirsebær

Sådan laver du en Tom Collins

  1. Lav sukkerlagen af 2 dele sukker og en del vand, som du koger op og koger ind. Lav endelig en god portion, da den kan holde sig næsten uendeligt. Lad den afkøle.
  2. Fyld et højt glas med is.
  3. Hæld sukkerlagen i til at starte med.
  4. Hæld derefter citronsaften i og tilsæt et skvæt bitter
  5. Hæld nu gin i glasset.
  6. Slut af med at hælde danskvand i og rør forsigtigt rundt
  7. Pynt evt. medet stykke strimlet citronskal og et cocktailkirsebær.

Flere variationer

Gider du ikke lige at lave sukkerlage, kan du med fordel investere i en flaske Monin Gomme sirup. Den er ikke særlig dyr, holder længe og har en mere nuanceret smag og duft end sukkerlage, da den bl.a. er lavet på appelsinblomster.

Er du ikke den store fan af gin, kan du prøve kræfter med versionen Ron Collins. Her er gin erstattet med rom. Du kan sagtens bruge samme opskrift, men undlad sukkerlagen helt eller nøjes med halvdelen af den angivne mængde sukkerlage, da rommen jo er noget sødere i sig selv.

Hvor helvede er Tom Collins?

Drinken kom gjorde også sit indtog i USA og i den sidste fjerdedel af 1800-tallet var Tom Collins genstand for en joke. 

Man spurgte en person, om de havde set Tom Collins, for han skulle være lige i nærheden og i fuld gang med at bagtale personen.

Formålet var at få hidset personen op, så han rasende rendte rundt og råbte på Tom Collins, for at give ham en omgang tæv, og imens kunne alle indviede så få sig et godt grin. 

Prøv også disse drinksopskrifter

Filur drink er fortsat en populær cocktail, og finder du opskriften på såvel den originale som et par lækre hjemmelavede variationer af Filur drink.

Margarita - Denne opskrift på Margarita er med såkaldt rigtig tequila og smager helt fantastisk. Se også bartenderens hemmelige ingrediens.

Mojito - Her finder du opskriften på originale mojito drink. Den indeholder mynte, almindelig sirup eller rørsukker, hvid rum, limejuice, danskvand og knust is. Denne opskrift er nem at lave og altid dejlig forfriskende. Prøv den i dag!