Anonym rigmand gemmer penge i hele byen og giver hints på Twitter

Skrevet af Lotte Sørensen

27/05/2014

Mest læste i dag

Hvad gør man, når man på få år har tjent flere penge, end man kan bruge? En ukendt amerikaner besluttede at give nogle af pengene væk og samtidig lave en skattejagt ud af det.

Han eller hun gemmer 100 dollars ad gangen - svarende til knap 547 kroner - i kuverter, som bliver gemt rundt omkring i San Francisco. Via Twitter-kontoen HiddenCash giver personen hints til hvor pengene er gemt, og den der finder dem, må beholde dem.

- Kunne du og 25 af dine venner bruge et Sightglass Coffee? Kig i den forladte telefonboks ved siden af, lød en af af ledetrådene.

Læs også: Pige fra Randers får sit store ønske opfyldt takket være hjælpsomme fremmede på Facebook

Huffington Post har udvekslet emails med den glade giver, der angiveligt er en ejendomsmatador. Han/hun ønsker at være anonym, da personen frygter, at vedkommendes samarbejdspartnere i det virkelige liv ikke vil tage ham/hende alvorligt.

- Jeg har det fint med at give mindst 1000 dollars væk om dagen i den nærmeste fremtid. Det vil ikke påvirke min økonomi specielt. Vi planlægger at tilføje flere byer, først Los Angeles næste weekend og kort efter New York, fortæller den anonyme rigmand.

Læs også: Hjemløs mand får hus af Youtube-kendis: Hans reaktion giver dig gåsehud

Når man finder pengene, skal man tage et billede og lægge det på Twitter, så personen bag HiddenCash kan se, at pengene er blevet fundet.

Personen fortæller, at han/hun samtidig støtter flere velgørende formål, men har startet denne leg for sjov.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med